Seneste nyt


15-06-2023

Så er Skattejagten skudt i gang🥳🎉

Vi har virkelig glædet os til at præsentere denne nyhed, som vi i Business Brædstrup har fået lavet i samarbejde med Destination Kystlandet😃😃

Vores nye Skattejagt i Brædstrup blevet skudt i gang🥳🎉

5. årgang fra Brædstrup Skole har testet ruten af sammen med os i dag, og det var en kæmpe fornøjelse! Tak fordi I ville gå med!🙏

Med rundt på turen var desuden Erhvervschef for Horsens Kommune Jeppe Keller , samt formand for Brædstrup Lokalråd – Brædstrup i udvikling Frants Arboe🙂

Vi håber, at både Brædstrup-borgere og turister har lyst til at gå turen, og opleve byens mange fine steder – og selvfølgelig få en fin medalje 🏅.

Efterfølgende kan man gå de 4 andre skattejagter i hhv Odder, Horsens, Juelsminde og på Tunø🏅🏅🏅🏅

Se i øvrigt med på Tv Syd i aften kl 19.30, hvor der kommer et indslag fra turen i dag🙂

Kæmpe tak til Kystlandet for samarbejdet omkring Skattejagten!

Tak til Banesti Café & Gastronomi for en is undervejs på turen i dag🍦

Og TAK til Hotel Pejsegården for at være en aktiv del af Skattejagten – og vært ved en forfriskning i dag efter de små 5 km rundt i byen 🙏

Læs mere om Skattejagten på følgende link, hvor du også kan printe skattekortet.

/Business Brædstrup

📷Kystlandet

04-06-2023

Markedsdag juni 2023

Der blev den 3 juni afholdt den årlige markedsdag i Brædstrup.


Programmet for dagen var som følgende:
  • Kl. 10-13: Jyske Bank stillede an med stor hoppeborg, på Toppen af Bredgade.
  • Kl. 10-14.30: Dragefestival – byg din egen bæredygtige drage (mellem Huusoms og Jyske Bank)
  • Kl. 10-11: Kom og prøv redskaber, Brædstrup Gymnastikforening
  • Kl. 11.30-12.00: Gymnastikopvisning v/Brædstrup Gymnastikforening
  • Kl. 12.00: Kom og prøv redskaber, Brædstrup Gymnastikforening
  • Kl. 14.00: Live musik på Mejeritorvet

Vejrguderne havde hørt vores bønner, så det blev en fantastisk dag! Hele byen havde nogle hyggelige timer – og man kunne mærke den gode stemning i Brædstrup.

TUSIND TAK for jeres opbakning til Markedsdagen i går!🙏🙏

Hvor var det FANTASTISK at se alle de mennesker i byen – der summede virkelig af den gode Brædstrup-stemning!❤️

Der er jo virkelig noget ved at arrangere sådan en dag, når den bliver mødt af så meget opbakning!👌🥳

Dejligt at se, at der også var folk i byen fra vores Omegnsbyer.

TAK til alle kræmmere, butikker og spise-drikkesteder fordi I ville være med.

TAK til frivillige, og til Spejderne der igen tog tjansen med vejafspærringen.

TAK til Gymnastikforeningen for den flotte opvisning.

TAK for en fuldstændig ryddet gade og p-plads.

Vi glæder os til næste år – så gør vi det en gang til😃🎉

Har man input til næste års Markedsdag, er man velkommen til at sende en mail til info@business-braedstrup.dk 🙂.

/Bestyrelsen,

Business Brædstrup

25-05-2023

Netværksmøde – Mads Fuhr Frederiksen, General Manager ved AKQA

Denne morgen startede ud med vores månedlige Netværksmøde på Pejsegården.

Vi havde fornemt besøg af Mads Fuhr Frederiksen, General Manager ved AKQA – et stort internationalt reklamebureau.

Han guidede os igennem tidens trends indenfor Kundeoplevelse – både digitalt og i det fysiske møde.

Utrolig inspirerende morgen med masser af snak og refleksioner 👌🙂

Stor tak til Mads for at lægge vejen forbi Brædstrup – og tak til vores medlemmer for at trodse det tidligere starttidspunkt en torsdag morgen, og bidrage med god energi 🙏👏

29-04-2023

Forårsdag på Søndertorv

Solen skinner på denne smukke forårsdag! ☀️☀️

Kig forbi Søndertorv – pladsen foran SuperBrugsen kl 10-13. 🌿🪴☘️🌱🍻☕🍰🍿🎉🎊

27-04-2023

Netværksmøde – Andru Charles, oplæg omkring Kundeservice

Den sidste torsdag i måneden afholder vi Business Brædstrup Netværksmøder på Pejsegården.

Vi møder tidligt ind – kl. 7.30-9.00, hvor Jytte står klar med rundstykker og kaffe.

Ofte har vi en oplægsholder på, og andre gange snakker og netværker vi.

Denne morgen havde vi besøg af Andru Charles, som lavede et oplæg omkring Kundeservice. Kundeservice er jo både enkelt og komplekst på samme tid. I sin enkelhed handler det om at levere en god kundeoplevelse – og den kundeoplevelse er summen af flere faktorer.

Andru Charles’ bud på den gode kundeoplevelse handler især om at stimulere de 5 sanser – om hvad vi bliver mødt af som kunde, når vi træder ind i en butik, en bank, en frisør osv. Det er jo i sig selv ret basic – og alligevel kan det være én lille ting, der gør om kunden forlader en butik eller webshop med en god eller dårlig oplevelse.

I Brædstrup har vi generelt ry for at give en rigtig god kundeservice – og er det så nødvendigt med et oplæg omkring det? Helt sikkert! Det er lige præcis dét vi kan, så derfor er det relevant at have det top of mind. 👌

Tak til Andru Charles for at lægge vejen forbi 8740, og tak til alle vores morgenfriske medlemmer for at deltage🙂

24-04-2023

Netværksmøde – Tanja Knoblauch Nielsen og Maria Louise Engelbredt fra Erhvervshus Midtjylland

I dag har vi haft besøg af Tanja Knoblauch Nielsen og Maria Louise Engelbredt fra Erhvervshus Midtjylland. De arbejder begge som Virksomhedskonsulenter, og har en stor passion for at hjælpe virksomheder – specielt indenfor områderne detail og turisme.

VIDSTE DU at du faktisk kan booke en gratis telefonsamtale med dem, hvor du kan få hjælp og sparring til din business? 👌

I Business Brædstrup ønsker vi at styrke vores medlemmer, så deres virksomheder, butikker og erhverv har de bedste betingelser. Blandt andet ved at samarbejde med andre stærke spillere, som fx. Erhvervshus Midtjylland.

Det glæder os, at de to kompetente damer vil komme og holde oplæg på et af vores månedlige Netværksmøder.

Dato bliver meldt ud inden længe.

Er du endnu ikke medlem af det lokale Erhvervsnetværk – eller ønsker du høre mere om vores forening, kan du kontakte os på info@business-braedstrup.dk

Book et møde med Maria (detail)

Book et møde med Tanja (turisme)

Tak for besøget, Tanja og Maria – og tak til PHC for lån af mødelokale.

25-03-2023

Late Night Brædstrup

Torsdag den 30. marts holder de fleste af byens butikker Late Night! 🎈🎈

Det er efterhånden længe siden, vi sidst har haft Late Night i byen, men denne torsdag aften går det løs! Butikkerne holder åbent til kl. 20, og som altid i Brædstrup, er der masser af fordele ved at støtte vores lokale handelsliv – stort udvalg af butikker, god og venlig service, og ikke mindst gratis parkering lige ved døren👌

kom op i byen og mærk den gode Brædstrup-stemning – og mon ikke der også er mulighed for at gøre en god handel😉

(Tjek de enkelte butikkers åbningstider og tilbud)

12-01-2023

Nytårskur – Brædstrup Rotary Klub og Business Brædstrup

I aftes afholdte Brædstrup Rotary Klub og Business Brædstrup fælles Nytårskur på Hotel Pejsegården.

Her fortalte Anders Lund og Janne Skov kort om hvad hhv. Brædstrup Rotary Klub og Business Brædstrup laver, samt en lille introduktion til Rotarys udvekslingsprogram, hvor 3 unge udvekslingsstuderende kort fortalte om oplevelser – og kommende oplevelser i forbindelse med udvekslingsophold.

Efter spisning holdte vores Borgmester Peter Sørensen en interessant tale om om “rigets tilstand” i Horsens kommune – og ikke mindst i Brædstrup.

Masser af gode takter, og virkelig mange områder hvor 8700 ligger i toppen – på den gode måde👌

Vi tog begejstring og positive vibes med derfra (i en ellers udfordrende verdenssituation), krydret med vigtigheden af Fællesskab – i det nære, i vores by og i kommunen generelt.

Alt i alt en spændende og hyggelig aften!

Tak til Peter Sørensen for en fremragende tale! Tak til Brædstrup Rotary Klub for at vi i fællesskab afholdte denne aften. Og ikke mindst tak til Hotel Pejsegården for endnu engang at være vært🙂

Denne hjemmeside anvender cookies til at forbedre din oplevelse på siden. Godkend cookies ved at trykke på knappen accepter.   Læs mere